Udgivet i Skriv en kommentar

Babytegn…det går jo bare SÅ hurtigt altså!!

babysigning

Jeg ved det er en kliché, og jeg ved at præcis den sætning fik mig til at vende det hvide ud af øjnene, flere gange mens jeg var gravid, utålmodig og egentlig bare syntes ventetiden var alt andet end, ja hurtig…!

Men ok, here it goes; “det går såååå stærkt”.

Min lille pige er nu på vej mod sin 14.levemåned, og jeg skal love for hun kommunikerer med sin omverden. Hun er opmærksom, og ser alt på sin vej. Samtidig er hun en lille viljestærk tøs, som ved hvad hun vil. Den anden aften bad hun om at læse bog, mens vi altså prøvede på at sove. (Og putteritualet er sang herhjemme, men måske skulle vi revurdere?) hun lavede i hvert fald lystigt babytegn for “læse bog”.

Hun elsker at læse i bøger, især er der én favorit. Den er om dyr, og hun “læser” den fra ende til anden. Fortæller os, at der er først en hund, så en kat, dernæst en kanin, en gris, et får, en and der i øvrigt siger “rap” samtidig med, og allersidst masser af fisk. Hun er så stolt, for hun kan fortælle os hvad der er i bogen.

Hun kan også vise far, siddende fra klapvognen, at på den anden side af fortovet går der en hund.

Det bedste tegn, må være og blive; babytegn for mælk (vi kalder det tørstig herhjemme, da hun ikke kan tåle mælk). Præcis det tegn, hjalp os med at forstå, hvor meget hun egentlig kan drikke på en dag. Det er meget, skal jeg hilse at sige, og så mere end vi har været opmærksomme på, efter hun er stoppet med at amme. Om natten, laver hun lystigt tegnet, og når hun så kvæler næsten et helt glas vand i sig, ja så er der jo altså noget om det (!) tænk sig lige, at hun kan fortælle MIG det, og JEG ikke skal tyde, gætte eller gisne om hvad hun vil (kl.3 om natten er heller ikke et godt tidspunkt for gætteleg!)

Jeg er så glad, stolt og forundres dagligt over den virkning babytegn har. Rent faktisk giver vi vores datter muligheden for en medbestemmelse, samt vi giver hende en “stemme”, hun kan fortælle os sin historie, og vi har en chance for at forstå den…

 

foto (2)

Tænk sig at de små hænder, har et så enormt potentiale! <3

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.