Udgivet i Skriv en kommentar

Hvad vil du lille skat? Lær at forstå din baby

forstå din baby - brug babytegn

Lær at forstå din baby

Er du træt? Måske er du sulten? Skal du mon have skiftet ble?

Kender du det? Baby er utilfreds, og man kan ikke helt finde ud af hvad der er galt. Man har bare været alt igennem, men intet hjælper – og man plejer egentlig at kunne forstå sin baby meget godt. Man er jo barnets forælder, og om nogen, så er det da mig der forstår hvad det er mit barn vil.

Det gør det bare ekstra frustrerende, når man ikke kan finde ud af hvad utilfredsheden skyldes.

forstå din baby - brug babytegn

For nogle år siden var der en mor der kom og fortalte mig en historie. Hendes veninde havde en lille baby.

En aften var baby simpelthen bare HELT utrøstelig. Hun var SÅ ked af det da hun blev puttet. INGENTING hjalp. De havde spist, skiftet ble, nusset, læst bog… og nu skulle hun til at sove. Hun var træt, og timingen var HELT perfekt.

Men hun græd og græd.

Den umiddelbare tanke du nu får er måske:

Barnet er overtræt.

Måske skal hun bare vugges lidt i søvn hos mor.

Skal hun have en ammetår?

Men dette barn FORTALTE SELV hvad der var galt.

Moren behøvede ikke at lege gætteleg, og håbe på at ramme rigtigt.

Babyen lavede tegn for far og arbejde.

Hun var ked af at far var på arbejde! Hun ville da have at far skulle komme hjem, og sige godnat, eller putte hende, eller bare kramme lidt – en ting var i hvert fald helt åbenlyst: Babyen savnede sin far!

Du kan tro at morens hjerte smeltede!

(det gør mit også hver gang jeg fortæller den videre til mine kursister).

Straks kunne moren sætte ord på babyens følelser, og de puttede og fik en lille snak om ja – at far er på arbejde, og at de begge savner far. At han kommer hjem senere, og at de begge to skal sove først, og så kommer far.

Dette er noget af det dyrebareste du får ud af at lære babytegn: Din baby kan kommunikere med dig langt før hun kan sætte ord på sine tanker og følelser. Hun kan ikke skrige sig til, at fortælle at far er på arbejde. Hun kan heller ikke pege sig til det. Babyens taleorgan var ikke udviklet nok til, at hun kunne sige ordene: Far og arbejde. Men hendes motorik var udviklet nok til, at hun kunne fortælle dig det med babytegn.

Det er  en af de største grunde til at mine kursister deltager på mine hold. De vil finde ud af, om der mon er et eller andet – noget helt andet end det de kan give udtryk for med lyd-variationer, gråd og kropssprog  – som deres baby gerne vil fortælle dem.

Kommunikér med din baby

På mine hold lærer du at bruge babytegn med din baby, og derved giver du altså dit barn et kommunikationsredskab som din baby kan bruge allerede fra 7-11 mdr. og helt frem til de er 2-3 år. (samtidig med takle, ganske vist, for babytegnene styrker talen, så dit barn vil tale tidligere end normalt – mere om det senere).

Og hvis du vil kommunikere med din baby, så tilmeld dig online eller et hold lige her:

[button link=”https://babysigning.dk/hold/koebenhavn/” size=”xl” bg_color=”#e007e0″]Tilmeld BabySigning hold[/button]

Du kan også lære babytegn online her:

[button link=”https://www.babysigning.dk/babytegn-online-kursus/” size=”xl” bg_color=”#e007e0″]Lær babytegn online[/button]

 

Her laver baby Frederikke tegnet for far:

babytegn for far

Håber vi ses online eller på et af holdene <3

Ha en skøn dag!

 

De bedste hilsner

Rebecca Wilms

Ps. Du finder holdene her, og det online univers her.

Udgivet i Skriv en kommentar

BabySigning’s Julekonkurrence 2015

  1. Julen er snart over os og der er blevet pyntet op i butikker og centre rundt omkring i det ganske land.

Vi tænkte derfor her på BabySigning, at det var på tide at annoncere vores Julekonkurrence for 2015. 😀

Der kommer til at være et konkurrence opslag på vores Facebook-side hver advents-uge, hvor i skal løse en lille opgave for at være med i konkurrencen om de præmier der så bliver trukket lod om på følgende advents søndag.

Gaverne er fra BabySigning’s webshop suppleret med det lækre PlayGro/Lamaze legetøj.

 

Vinderne af de respektive præmier de 4 søndage bliver skrevet på herunder henover december. 

 

1. søndag i advent – 29. November:

Vi trækker lod om:

1 BabySigning startpakke (Indeholder BabySigning DVD: ‘Rytmik & Babytegn’, BabySigning CD: ‘Sang, Leg og Babytegn’, 2 rasleæg og 1 tørklæde). Vinder: Camilla Lisa Pedersen

1 BabySigning’s De Bedste Børnesange Vinder: Carina Maria Jørgensen.

3 stk. Mariehøner (Scoot Along)

Vindere: Carina Maria Jørgensen, Camilla Lisa Pedersen og Kristina Honore Hartman

2. søndag i advent –  6. December:

Vi trækker lod om:

1 x BabySigning’s De Bedste Børnesange

Vinder: Maj Damsgaard

1 x Lolo Lærer Babytegn

Vinder: Kristina M. Rasmussen

3 x Grinebider Kanin

Vindere: Maj Damsgaard, Kristina M Rasmussen og Anne Sabrina Hemmingsen

 

 

julekonkurrence 2

3. søndag i advent –  13. December:

Vi trækker lod om:

1 BabySignings Online Kursus i Babytegn

Jessie Holmslykke

1 stk. Plakater med babytegn

Jette Elizabeth Pedersen

3 stk. Blæksprutter (Finger Puppet)

Jette Elizabeth Pedersen, Jessie Holmslykke & Jennifer Sittinieri

4. Søndag i advent – 20. December:

1 plads på et valgfrit BabySigning hold i Rytmik & Babytegn:

Vinder: Sandra Zerlang Madsen

1 stk. Bogen Babytegn:

Vinder:Mette Zarpegaard

3 stk. Lulu Ladybird (Teething Blankie)

Vindere: Sandra Zerlang Madsen, Mette Zarpegaard, Mikala Huus Amdisen Bondam

Julekonkurrence 4

Log ind på facebook, synes godt om BabySigning’s facebookside, og deltag i adventskonkurrencen.

Held og lykke!

 

Glade Julehilsner

fra alle os hos BabySigning

Udgivet i Skriv en kommentar

3 gode grunde til, at gå i gang med, at lære babytegn lige nu

3 gode grunde til, at gå i gang med babytegn – lige nu!

Overvejer du, om du mon skal gå i gang med babytegn eller ikke? Er det hele indsatsen værd?

Her får du 3 gode grunde til, at gå i gang med babytegn lige nu.. som i: LIGE NU 😀


#1: Du kommer til, at kunne forstå stort set alt, hvad din baby gerne vil fortælle dig.

En typisk hverdagssituation, hvor din baby har brug for, at kommunikere med dig er, når hun er tørstig, sulten eller skal have skiftet ble. Disse babytegn er blandt de første babytegn børn bruger, og det er også de babytegn, som de fleste forældre gerne vil have, at babyerne skal lære. Ikke mere gætteri – bare lige ud af landevejen <3
#2: Du får en dybere indsigt i, hvad din baby kan lide, hvad hun tænker, og hvad hun ser.

Dette er vel nok den største gave, som du som forælder og den nærmeste familie får: muligheden for allerede i et tidligt stadie, at kunne kommunikere med din baby, om alt det hun ser, føler og tænker. Når din baby er mellem 9 og 12 mdr., vil hun hurtigt lære mange babytegn, og kan fortælle om hun vil have bamsen, har set en fugl eller gerne vil hjem (fra f.eks. legepladsen).

#3: Du vil stimulere dit barns sproglige udvikling OG få en klogere baby!

Det er videnskabeligt bevist, at brug af babytegn, ikke alene stimulerer dit barns sproglige udvikling, men også øger dit barns IQ.

Dette er en af mine personlige favoritter! Og jeg kan se det på mine egne børn. Spiloppen på 3 år og 3 mdr., har et ordforråd der er lige så udviklet som børn der er 4-5 år gamle. Hun er fantastisk velformuleret, og ikke nok med det, så kan hun være med på de større børns mere avancerede lege, nede i børnehaven. Forskning har vist, at børn der har brugt babytegn når de var små, har i 8 års alderen en IQ der er hele 12 point højere, end børn der ikke har brugt babytegn! Alene dét er da det hele værd <3
I min nye bog ‘Babytegn’ er der en rigtig fin oversigt over alle videnskabelige beviser ved brugen af babytegn, og du får en grundig vejledning til hvordan du kommer i gang med babytegn, børns mentale udvikling, og hvilke babytegn du skal bruge i hvilken alder og så er der hele 80 babytegn i opslagsværket (og mange flere i selve bogen.

Køb bogen babytegn lige her.

Kærligst, Rebecca

Udgivet i Skriv en kommentar

Tip fra blogger, kunde og babytegn-entusiast

babytegn plakat

Seje tip fra blogger Karmamilli

Jeg er lige faldet over denne blog. Det er Christina aka Karmamilli, som blogger om sit liv med børn.

Og hun har været super kreativ med min babytegn plakat!

Hun har klippet den i stykker 😯

og så lamineret den, og derved fået en masse fine kort med babytegn – så kan man jo lige hænge de babytegn man bruger, op på køleskabet.

Jeg synes simpelthen det er så smart, så jeg kom mig med det samme over, at plakaten var klippet i stykker 😉

Se billederne her

Derfor vil jeg også give gratis fragt til alle der vil lave samme trick med sin babytegn plakat. Skriv blot Karmamilli i rabatkode-feltet – så er der fri fragt.

Kærligst,

Rebecca

(som i skrivende stund har sin 6 uger gammel baby i slynge, og nyder en stor kop kaffe efter nattens strabadser)

Udgivet i Skriv en kommentar

Bog om Babytegn – nu er den her endelig!

Lolo lærer babytegn forside

Jubii hvor har vi glædet os! Nu er bøgerne her endelig! 😀

Bogen ‘Babytegn‘ med en masse gode interviews, forskning om babytegn, introduktion til hvordan du kommer i gang, nyeste undersøgelser om babytegn, sange med babytegn og meget meget mere.

Bogen ‘Lolo Lærer Babytegn‘ er en pegebog for 0-3 årige om en lille pige der er ved at lære babytegn sammen med sin familie.

Der er allerede en masse der har forudbestilt bogen, og hvis du er en af dem, så modtager du den med posten senest nu på tirsdag.

Har du stadig ikke bestilt et eksemplar, så kan du gøre det lige her!

Babytegn forside
Rebecca Wilms’s bog Babytegn.
Udgivet i Skriv en kommentar

BabySigning’s adventsgaver 2014

Babytegn adventsgave

Idag er der lige præcis 1 måned til juleaften! Det er jeg blevet gjort opmærksom på i alle medier jeg er stødt på i dag, og det slår mig at NU skal der altså købes julegaver… og hvad skal nissen mon putte i julesokken i år?

I år giver BabySigning adventsgaver væk – for dig med børn fra 0-3 år. Vi har fået fine gaver fra PlayGro, Talmedbørn.dk og vores leverandør af musikinstrumenter, og så er der selvfølgelig også fine gaver fra BabySigning. Du kan give dem til dit barn i adventsgave, i julegave eller som kalendergaver.

Du kan få fingre i en af de fine gaver, når vi hver dag trækker lod på BabySigning’s facebookside.

Babytegn adventsgave

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Du kan vinde dvd’er, trommer, rasleæg, e-bøger, startpakker og meget mere. Og på den store dag d.24.december finder du den helt store julekalendergave, så vær endelig med hele julemåneden.

1. søndag i advent:

Vi trækker lod om:

1 BabySigning startpakke (Indeholder BabySigning DVD: ‘Rytmik & Babytegn’, BabySigning CD: ‘Sang, Leg og Babytegn’, BabySigning’s plakat med 20 babytegn, 2 rasleæg og 1 tørklæde)

3 stk PlayGro Mariehøne på hjul

3 stk PlayGro Tiger Twizzle Rangle

1 stk. e-bog valgfri fra Tal med Børn

 

2. søndag i advent

Vi trækker lod om:

Rytmikpakken: 1 kvalitetstromme til baby, 1 chiffontørklæde, 2 rasleæg, BabySigning DVD: ‘Rytmik & Babytegn‘: Vinder: Freja Emtkjær Laugesen

3 stk PlayGro Mariehøne på hjul, Janni S.Beeck, Nanna Adelhøj, Maja Rand, Janni Kronholm Aagaard

3 stk PlayGro Tiger Twizzle Rangle: Michelle Schmidt Ipsen, Stine Nørring Sloth Fynbo, Line Dolling

2 stk alfabetplakat fra BabyBusiness; Henriette Bisgaard og Anne Windfeldt Boserup

 

3. søndag i advent

2 stk. BabySigning’s plakat med 20 babytegn

1 stk. e-bog valgfri fra Tal med Børn

3 stk PlayGro Mariehøne på hjul

3 stk PlayGro Tiger Twizzle Rangle

 

4. Søndag i advent

1 plads på et BabySigning hold i Rytmik & Babytegn

1 x 2 rasleæg + 1 chiffontørklæde

3 stk PlayGro Mariehøne på hjul

3 stk PlayGro Tiger Twizzle Rangle

 

Log ind på facebook, synes godt om BabySigning’s facebookside, og deltag i adventskonkurrencen.

Held og lykke!

 

Glade Julehilsner

fra alle os hos BabySigning

 

ps. Der starter nye hold i Januar <3

Udgivet i 1 kommentar

I gang med babytegn: ….der ER kontakt!!!

babytegn

Der sker altså alligevel masser af ting under den lille hårtot, øverst på min kære pige. Hun laver små, fine babytegn! I ugens løb er der altså sket noget, og jeg har svært ved at holde begejstringen tilbage!!

I morges da jeg sang for hende, lavede hun et tegn som minder mistænkeligt meget om “musik”. Jeg kvitterede med et begejstret; “jaaaa vi laver musik!”. Hun laver ligeledes et babytegn når vi skifter ble, det er ikke helt det samme som det jeg laver, men koordineringen er jo slet heller ikke lige så sikker på en lille babykrop. Men nu gælder det netop om at kvittere, anerkende og ikke mindst “kaste håndtegn tilbage” – det kører!

Hun er god til at pege, og gør det tit – næsten hele tiden faktisk! Når vi peger og siger “se”, så peger hun. Hun kan også tegnet for mad, for før på dagen var der ikke mere rugbrød tilbage, og hun pegede så op på sin mund. Vi lavede fluks en ny lækker mund delikatesse, bestående af den klassiske leverpostej! Sikken begejstring.

Jeg er heldig, for min søde dagplejer er også begejstret og laver gladelig babytegn i sin praksis med børnene. Så min datter vil blive mødt, der hvor hun er.

Jeg er glad, for så sker der altså noget. Hun kigger ikke bare undrende på mig, eller måske endda griner… Jeg er stolt, og glæder mig til al det vi skal lære og opdage sammen, ikke mindst i babytegnenes fagre verden.

 

Sanne BabySigning

 

 

 

Udgivet i Skriv en kommentar

Babytegn – hvornår er der kontakt?

Så er mit kære pigebarn 10 måneder gammel lige om lidt. Hun får tænder, hun kommer fremad, hun spiser mere og mere varieret mad, sover bedre, og jeg forventer mig også snart mere på babytegnsfronten (!)

…for når der nu sker så megen udvikling med hende, burde hun så ikke lave mange flere tegn?

Hun kan vinke, klappe os en masse kager, og vise os hvor stor hun er med de små lapper i vejret. Som nævnt i mit første indlæg har hun også lavet tegnet for tørstig i flere sammenhænge. Men hvornår kommer der flere? – For hænderne er da rigtigt skruet sammen, tror vi da…

Der hvor jeg tror den største udfordring med babytegn er, er hvor vi er lige nu. Vi har siden hun var 6 måneder gammel lavet de gængse basistegn i forbindelse med måltiderne, og ved andre rutiner. Når vi husker det. Præcis dét, at huske det, er jo nok den største af alle udfordringer. For når vores mindste yngel endnu ikke “viser os vejen” med netop at lave tegn, og fastholde denne nye vane, så kan det nemt gå i glemmebogen. I knap 4 måneder hvor hun endnu ikke laver alverdens tegn, er det så nemt at miste modet, eller begejstringen om man vil. Det er nu vi nærmer os netop den tid i hendes udvikling, hvor der virkelig kan flyttes bjerge (!) Hun lærer så meget, forstår så meget, og ikke mindst så interesserer hun sig enormt for sin omverden. Derfor handler det om at hænge i, lige nu, lige her. For det skal nok komme, i en eller anden vis.

Sanne BabySigning

Der hvor vi er godt med, er på sangfronten. Vi synger og synger, hele familien og med BabySignings væld af sange til rutiner og gøremål, er det muligt at finde en sang til lige det vi er i færd med. Derfor håber jeg I vil komme og synge med mig i Aalborg på ét af mine hold (eller sammen med de andre søde undervisere rundt omkring i landet!) – Hvis vi selv skal sige det, så har vi det nemlig rigtig sjovt og hyggeligt!

Udgivet i Skriv en kommentar

At starte med babytegn

Skal du til at starte med babytegn?

Herhjemme er vi i fuld gang med babytegn. Igen. Det er nemlig ikke første gang. For 2 år siden, lavede vi  babytegn med vores ældste barn. Det var en succes. Dengang var det også lidt af en overvindelse, og mange i vores omgangskreds skulle overbevises. Overbevises om, at det var kommet for at blive, at det ikke var tegnsprog, og at det rent sprogligt ikke forsinkede ham, eller tegnene “overtog” sproget. Tværtimod! Denne gang er det anderledes, tiden er blevet anderledes og forståelsen, ikke mindst i omgangskredsen, er langt større. Det virkede jo! Og storebror lærte jo at tale, og taler rent nu som 3-årig (uden tegn vel at mærke,for  dét var også én af de mange bekymringer fra omverdenen…”lærer han nu at tale uden tegn???”)

Vores lillesøster herhjemme er 6 måneder gammel, og vi er i fuld gang med basistegnene. Sammen med mig, følger hun hver fredag med ud for at undervise i babytegn i Aalborg.  Hun er begyndt med fast føde, og dét i sig selv er en dejlig anledning til gang på gang at anvende babytegn. Når vi skal spise, drikke, vil have mere og når hun er færdig og sidst “tak for mad”.  Rutinerne er i sig selv gode at bruge babytegn i, for vi gør det jo igen, og igen. Selvom der endnu ikke er tegn at spore fra hende er der fokus. Der er nærvær, øjenkontakt og der er opmærksomhed. Dét i sig selv er jo også en gevinst. Vi klør på 🙂

– Sanne